Traditionel kalkmaling til indendørs og udendørs brug.
Leveringstid: 5-6 dage
Vi bestræber os på at levere inden for 3-6 hverdage.
Vi har 30 dages returret. Tonet maling & olier tages ikke retur. Køber står selv for returfragt
Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på, hvordan farven er repræsenteret på en skærm, og hvordan den opleves i det virkelige liv. Husk dette, når du vælger en farve. Den er ofte mørkere på skærmen end i virkeligheden.
St. Astier kalk fra Marlon/NHL
Med en historie helt tilbage til antikken er kalk ikke blot en af de smukkeste, men også en af de mest traditionsrige og velprøvede behandlinger, der findes. Kalken kan bruges såvel ude som inde. Ved at kalke på ubehandlede overflader opnås diffusionsåbne overflader, som bevirker at fugt kan passere frit gennem malingslaget i stedet for at blive fanget bag det. Kalk er desuden let luftrensende og har bakterienedbrydende egenskaber. Kalken beskytter derfor ikke alene dine byggematerialer, men sikrer også et godt indeklima. En kalket overflade ændrer udtryk med det skiftende fugtindhold i murværk og luft, og giver murværket sine smukke, karakteristiske changeringer.
Kalken kan bestilles i en laserende og mere dækkende version. Hvor den dækkende kræver færre arbejdsgange, giver derimod den laserende det særligt efterstræbelsesværdige patinerede udtryk.
Kalk er et naturprodukt uden tilsætningsstoffer. Indeholder ikke MI eller nogle former for VOC. Kalken tones med jernoxider i 90 standardfarver. Ved ønske om særlige NCS farver kontakt butikken.
Forbehandling
Kalken kan binde på følgende underlag: Kalk, silikatmaling, cement, gips, puds inkl. finpuds, sandspartel, grundpapir, mursten, beton, emulsionsmaling og ubehandlet træ.
Er man i tvivl om hvorvidt kalken kan binde, kan man teste underlagets sugeevne med lidt vand. Preller det af i stedet for at suge ind, kan malingen ikke binde og et større slibearbejde er nødvendigt for at opnå et egnet underlag.
Overfladen skal stå ren og fri for løstsiddende kalk. Alger, jord, oliepletter skal være vasket af.
Inden påføring
Kalken skal tilsættes vand for at blive en strygeklar maling. Kalkmalingen fra Marlon/NHL kommer i spande med udførlig markering af vandmængde. Først tilsættes halvdelen af vandet og det hele piskes godt sammen. Derefter tilsættes resten af vandet op til den markerede streg på spanden, og der røres igen. Malingen har bedst af at stå et døgn inden brug. Inden arbejdet begyndes omrøres kalken igen grundigt.
Påføring
Overfladen forvandes godt inden arbejdets begyndelse. Er overfladen for tør, vil kalken være svær og tung at trække, og kalken hærder for hurtig op. Den oprørte kalkmaling påføres med en langhåret pensel af naturhår. Kalken arbejdes på i én ubrudt arbejdsgang, så synlige overgange undgås. Tag en flade af gangen, mal fra hjørne til hjørne, eller kant til kant. Mal i tynde lag, enten i krydsende strøg, eller i lange ubrudte strøg fra top til bund. Jo flere lag, jo stærkere overflade.
Rækkeevne
6-12 M2/liter. Påføres i 2-4 lag.
Tørretid
Kalken skal tørre 12 timer mellem lagene.
Malkode
00-3 Beskyt øjne og hud under arbejdet!
Sikkerhedsregler
Bær beskyttelsesbriller og handsker under arbejdet. Kalk er basisk og derfor ætsende. Hvis du får det på huden, skyl straks efter med masser af vand.
Download
Farvekort marlon kalkmaling
Download (487.35KB)Du vil eventuelt også synes om




