Hvid Gulvsæbe
Vi bestræber os på at levere inden for 3-6 hverdage.
Vi har 30 dages returret. Tonet maling & olier tages ikke retur. Køber står selv for returfragt
Gulvsæbe Hvid er velegnet til efterbehandling, vedligeholdelse og opfriskning af lud-, sæbe- og oliebehandlede trægulve og andre træoverflader, hvor der ønskes en hvidpigmenteret overflade.
Gulvsæbe hvid er fremstillet af lyse og rene vegetabilske olier tilsat hvidt pigment. Sæben mætter effektivt træets porer og beskytter imod spildte væsker og snavs. Bør ikke anvendes koncentreret på malet og lakeret træværk, da sæben kan opløse malingen/lakken.
Forbehandling
Gulvet skal være smuds,- og støvfrit og nylagte gulve skal afslibes.
Grundbehandling
Sæbeopløsningen påføres med gulvklud eller moppe i træets længderetning til træet er mættet. Efter nogle minutter aftørres overskydende sæbe med en fugtig klud (uden sæbe). Behandlingen gentages 2-3 gange. Træet skal være helt tørt mellem behandlingerne. Brug ikke for meget vand ved sæbehandlingen – træet kan udvide sig, og når det tørrer igen, vil træet trække sig sammen.
Alm. Rengøring
Behandlede gulve er lette at holde rene – støvsugning er tilstrækkeligt ved daglig rengøring.
Dosering
Grundbehandling: 0,3 liter gulvsæbe hvid til 5 liter varmt vand.
Alm. Rengøring: 0,1 liter gulvsæbe hvid til 5 liter varmt vand.
Vanskelige pletter
Opblød pletten med vand, gnid koncentreret sæbe ind i pletten og lad virke i ca. 5 minutter. Fjern pletten med en grov svamp og aftør området med en klud. For at genopfriske den hvide pigmentfarve på det behandlede område, kan der smøres et tyndt lag koncentreret sæbe på
området.
Indhold
Sæbe < 5-15 %, konserveringsmiddel < 5%
Specifikke referencer
